"Alkoholismen medfører til en vis grad en forøget dødelighed og sygelighed. Herhjemme har man opgivet de dødsfald, hvor alkoholen var eneårsag eller medvirkende årsag til døden til 23 % af alle dødsfald hos mænd og 3 % hos kvinder. Alkoholismen forøger sygdomsmodtageligheden over for smitsomme sygdomme eller forværrer sygdomsforløb (hjertesvækkelse, komplicerende delirium tremens)." August Wimmers pjece fra 1911 redegør kort og videnskabeligt for alkoholens indvirkning på individets liv og legeme samt på samfundet som helhed. Bogen er skrevet ud fra ideen om, at kun ved at se på fakta og tal nøgternt, vil man kunne begribe problemets omfang og gøre noget ved det. Selvom bogen udelukkende giver et objektivt indblik i danskernes alkoholvaner og konsekvenserne deraf, er det stadig interessant og tankevækkende læsning at se, hvor gennemgribende et problem alkoholisme faktisk var i starten af det 20. århundrede. August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.